Klaus Riis er styremedlem i Komiteen for et Frit Irak (Danmark)
og redaktør av Kommunistisk Politik, bladet til Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)

Blandt Irak-krigens dramatiske, grusomme eller groteske billeder vil mange huske det med Bush iført militært battledress i sikkerhed på et amerikansk hangarskib, som erklærer sig som sejrherre i Irak-krigen. Det var 1. maj 2003.

Men som alt andet fra den amerikanske præsident om Irak var det også en løgn. Krigen var ikke slut. Den irakiske modstand voksede – og de amerikanske ligposer begyndte at blive fyldt op, selvom Bush og hans regering har forbudt pressen at vise billeder af kisterne og de døde amerikanske soldater.

En stadig forøgelse af antallet af amerikanske soldater, med titusindvis af betalte lejesoldater og sikkerhedspersonel, har ikke hjulpet. Trods de massive militæroperationer, der har lagt landet i ruiner, vokser modstanden mod besættelsesmagterne stadig. Ingen af de politiske manøvrer, som sælges som 'demokratisering' af Irak, men som er designet til at undertrykke modstanden og sikre permanent amerikansk tilstedeværelse for at udplyndre den irakiske olie, har nyttet noget. Fupdemokratiet, valg efter valg – de købes ikke af det irakiske folk, som bekæmper kollaboratørpolitikerne og deres væbnede bander.
Modstanden er vokset til en regulær folkekrig, en befrielseskrig, som støttes af det store flertal af irakere. Den amerikanske hær er ved at lide et regulært militært nederlag i Irak. Bush, Blair og Fogh er ved at tabe krigen.

Hvor slemt det egentlig står til, viser erklæringen fra det amerikanske kongresmedlem, militaristen og den svorne høg John Murtha, der fra uforbeholdent at støtte krigen nu forlanger, at tilbagetrækningen af de amerikanske soldater starter øjeblikkeligt:

«De Forenede Stater og koalitionstropperne har gjort alt, hvad de kan i Irak, men tiden er inde til en kursændring. Vort militær lider. Vort lands fremtid står på spil. Vi kan ikke fortsætte vores nuværende kurs. Det er indlysende, at fortsatte militære aktioner i Irak ikke er i De Forenede Staters bedste interesse, det irakiske folks eller regionen omkring Den Persiske Golf …» (1)

«Vort militær og deres familier er presset til bristepunktet. Mange siger, at hæren er knækket. Nogle af vore tropper er på deres tredje udstationering. Rekrutteringen er på et lavpunkt, selv om vort militær har sænket sine standarder.»

Murthas erklæring udløste tumult på grænsen til regulære slagsmål i kongressen. En hel stribe politikere fra Det Hvide Hus over demokratiske toppolitikere til kommanderende generaler gentog præsidentens erklæringer om, at den amerikanske hær bliver i Irak, «til arbejdet er gjort færdigt.»

Men Murtha udtrykker synspunkter i store dele af hæren: Den vil ud af Irak Den har fået nok. Nu gælder det for den om at undgå en alt for ydmygende exit a la Vietnam.

Afmarchen er sikker, men den vil blive langvarig og blodig. Den ulovlige Irak-krig har været en fortsat krigsforbrydelse af samme karakter, som de tyske naziforbrydere blev henrettet for i Nürnberg. Afslutningen vil ikke adskille sig.

Et år efter massakren i Falluja, der jævnede mere end en tredjedel af byen med jorden, er Pentagon blevet tvunget til at indrømme, at den amerikanske hær har brugt hvidt fosfor som kemisk våben mod mennesker. Det brænder dem op – mens tøjet kan være uskadt. En ny napalm er også blevet brugt. Det er fastslået, at de forfærdelige billeder fra Abu Ghraib ikke var en undtagelse, men at tortur er anvendt systematisk og overalt i Irak. Det er dokumenteret, at den amerikansk-indsatte irakiske regering ikke er andet end en bande bødler og mordere, der har oprettet hemmelige fængsler og torturcentrer, bl.a. i tilknytning til indenrigsministeriet, hvor fanger bliver slået ihjel med bl.a. elektriske boremaskiner.

Saddam havde ikke masseødelæggelsesvåben. Det er krigskoalitionen, som bruger dem i Irak, hvis forhørsledere, soldater og irakiske lakajer systematisk torterer deres modstandere. Og alt sammen vil ikke nytte: De vil lide et forsmædeligt nederlag.

Derfor er høgene begyndt at flakse i flugten. I Danmark er det mest krigsliderlige parti af dem alle, det sorte Dansk Folkeparti, begyndt at snakke om, at de danske soldater skal hjem i løbet af 2006 – uden at det vil sætte en fast dato. Et nederlag skal skjules med nye løgne som en sejr. Heller ikke det vil lykkes.

Den danske og internationale krigsmodstand må forene sig med det irakiske folk og deres modstand og kræve:

• at krigskoalitionen indbefattet Danmark øjeblikkeligt trækker tropperne ud.
• at de opgiver alle forsøg på at styre Irak via deres indsatte lakajer og overlader Irak til irakerne og deres virkelige repræsentanter: den irakiske modstand.
• at de ansvarlige for den ulovlige krig, krigsforbrydelserne, brugen af ulovlige masseødelæggelsesvåben, torturen, mordene og ødelæggelserne af et land og et folk bliver straffet.
• at der betales krigsskadeserstatninger og kompensation for den ulovlige krig og ødelæggelserne til at bistå genopbygningen af det nye, frie Irak.


Noter:

1. John Murtha: De amerikanske tropper må ud af Irak, Stop Terrorkrigen,  www.stopterrorkrigen.dk,
21. november 2005
http://www.stopterrorkrigen.dk/emner/usa/051121ˍjohnˍmurthaˍusaˍmaaˍudˍafˍirak.htm

Image
Kilde: Netavisen 22. november 2005 http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/klaus/05/kp23-s03.htm

Kontakt og informasjon

Ansvarlig utgiver er KPML Media
© Der hvor ikke annet er angitt, kan innholdet på våre sider republiseres etter denne lisensen CC BY-NC-SA 4.0

For abonnement på tidsskriftet, skriv til abonnement@revolusjon.no | For redaksjonelle henvendelser | Andre henvendelser: revolusjon@revolusjon.no

 

Kommunistisk plattform KPML

kpml150Revolusjon er talerør for Kommunistisk plattform – marxist-leninistene (KPML).

Signerte artikler står for forfatterens regning og representerer ikke nødvendigvis organisasjonen sitt syn.